Gå til sidens indhold

DSL mentorordning

Er du studerende, og vil du gerne have sparring på dine studie- og karriereplaner? Så er et mentorforløb måske noget for dig.

Alle studerende medlemmer af DSL har mulighed for at få en mentor. Der er flere muligheder for at komme i gang.

  1. Du har allerede aftalt et mentorforløb med en arbejdsgiver. 
  2. Brug mentoroversigten, find en mentor, og tag direkte kontakt til vedkommende.

Det er vigtigt, at du giver DSL's sekretariat besked, når du aftaler et mentorforløb med en mentor. Send en mail til Hanne Jensen med oplysning om navn, adresse og kontaktoplysninger på dig og din mentor, samt dato for mentorforløbets start

Hvis ikke du kan finde en relevant mentor på listen, hjælper vi gerne med at finde en. Beskriv hvilket område du gerne vil have en mentor indenfor og send det til DSL's sekretariat.

Hvordan tager jeg kontakt?

Du kan ringe direkte eller sende en ansøgning. I begge tilfælde er det vigtigt, at du motiverer, hvorfor du genre vil have en mentor på den arbejdsplads.

Det behøver ikke være en meget specifikt ansøgning, men kom ind på, hvad du gerne vil bruge mentorforløbet til, og eventuelt hvilke planer du har efter endt uddannelse.

Det er ikke altid, at du kan få dit ønske om mentor opfyldt. Der kan komme flere ansøgninger end der er mentorer på den pågældende arbejdsplads. 

Hvad kan jeg bruge en mentor til?

Et mentorforløb bygger bro mellem studier og arbejdsliv og kan have mange forskellige formål, former og forløb. Det afhænger af, hvilke spørgsmål du gerne vil have hjælp til. 

Din mentor kan bl.a. hjælpe dig med:

  • sparring på dine studieplaner og karrieremuligheder.
  • indblik i en virksomhed eller arbejdsfunktion, som du finder attraktiv.
  • hjælp til at sætte ord på dine kompetencer
  • sparring omkring jobsøgningsprocessen, ansøgninger og CV.
  • at få øjnene op for nye og flere muligheder.
  • at lette overgangen til arbejdsmarkedet i det hele taget.
  • skabe nye kontakter.

Hvordan foregår et mentorforløb?

I kan aftale et forløb præcis som det passer dig og din mentor. Vores erfaring er dog, at det er meget vigtigt, at I afstemmer jeres forventninger til forløbet fra start. Mentorforløbet kan strækker sig over en kortere eller længere periode, gerne et år.  Det bygger på face-to-face møder og dialog. I kan aftale at nogle af møderne foregår via telefon eller mail. Typiske mødes I 4-7 gange på et år i 1-1,5 time ad gangen, som hovedregel på virksomheden. På den måde har du og din mentor mulighed for at lære hinanden at kende og opbygge en tillidsfuld relation.

Tænk ud af boksen

Det er en god idé at tænke bredt eller utraditionelt, når du vælger de virksomheder, du gerne vil søge en mentor fra. For de fleste kandidater har langt flere karrieremuligheder, end de selv tænker over i studietiden. Og en stor del af mentorvirksomhederne har mange attraktive muligheder og mange forskellige fagprofiler ansat.

Mit DSL