Gå til sidens indhold

LAR indtager Skovskolen

Anden etape af LAR på Skovskolen er nu under udvikling med hjælp fra skolens urban landskabsingeniør-studerende. Anlægget skal indgå i undervisningen både hvad angår drift og plantevalg, skriver ULing-studerende Salli Holmstrøm i indlægget her.

Primært Billede

Fotoet er venligst udlånt af fotograf Salli Holmstrøm.

Skovskolen har i mange år været forbeholdt skovfolket. For ti år siden kom der også en uddannelse, der i lighed med skov- og landskabsingeniørerne har fokus på det grønne og drift af grønne områder, men hvor det primære fokus er på bymiljøet. Uddannelsen hedder i dag urban landskabsingeniør (ULing).


Et af de fokuspunkter, som urbane landskabsingeniører særligt har, er lokal afledning af regnvand (LAR). Undervisningen i det ligger under klimatilpasning på andet år og som én af to valgfrie specialiseringer på tredje år.

Skovskolen i Nødebo er omkranset af skov, men det indre miljø er til gengæld blevet et oplagt læringsområde for de urbane landskabsingeniører. Her er der et mere bymæssigt præg med stier og grønne opholdsrum. Der er også plantet en række forskellige træsorter, som benyttes i undervisningen.

For nogle år tilbage blev første etape af LAR på Skovskolen etableret. Den anden etape af skovskolens LAR-anlæg er netop nu i fuld gang. Der terrænreguleres rundt om hele spisehuset, så bygningen fremadrettet ikke sopper i vand, og hele gårdspladsen mellem administrationsbygningen og spisehuset er gravet op.

Første etape omfattede kollegielandsbyen, undervisningslokalerne og kontorer. Regnvand fra alle disse bygninger ledes i åbne render, der løber langs bygningerne og ud på det åbne terræn som fine årer til mindre bassiner og grøfter samt to større bassiner, hvor vandet langsomt kan sive ned. I de fleste bassiner er der sået en frøblanding med blandt andet vild gulerod, cikorie og kællingetand, og desuden er der også blevet lagt lidt forårsløg.

Det store bassin, der er centralt beliggende foran skolens spisehus, er tænkt som kronen på værket. Her er der etableret terrassedæk i forskellige niveauer, der danner et indbydende udemiljø, hvor vi fx kan sidde og spise frokost. Det var planen, at bassinet skulle plantes til med forskellige stauder, men nedsivningen går for langsomt, og bassinet står i lange perioder helt under vand. Der ligger et paradoks i, at noget af det, der kan afhjælpe problemet, er, at planterne suger vandet til sig, og deres rødder gror dybt ned, perforerer jorden og dermed hjælper med at danne dræningsveje for det overskydende vand. Men planterne kan ikke gro, når der er så meget vand, og derfor har tilplantningen af bassinet været udskudt.

I sensommeren i år er der lavet korrektioner af de to store bassiner. Forventningen er, at det er tilstrækkeligt. Derfor er der udarbejdet en planteplan af to ULing-studerende, Maria Sangill og Molly Mullane. Planen er udarbejdet med nogle få buske og en masse forskellige bunddækkeplanter/stauder, som skal skærme for ukrudt. Deres rodnet skal også være med til at holde på jorden på skråningerne.

Der er valgt mange forskellige arter med en bevidsthed om, at nogle af dem om fem år vil være væk, og dem, der trives godt, har taget over for dem, der ikke gjorde. Selve tilplantningen er blevet udført som en del af undervisningen i faget urbane beplantninger på fjerde år af urban landskabsingeniør-uddannelsen og af frivillige studerende. Med en bevidsthed om bassinets historik er der primært plantet på skråningerne og kun sat enkelte vandtålende arter som fx sumpgræs i selve bunden. Derudover er der lagt over 3000 forårsløg på skråningerne.

Samlet set er der indkøbt planter for 50.000 kroner. Det er hensigten, at anlægget skal indgå løbende i undervisningen som urban landskabsingeniør både som en del af den praktiske drift og til at tale om plantevalg og de udfordringer, der eventuelt kan komme i den forbindelse. Det bliver spændende at følge anlægget og se, hvilke planter der får succes.

Mit DSL