Gå til sidens indhold

Nu gælder den nye ferielov

Den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. De nye regler i loven gør op med princippet om, at man skal optjene retten til betalt ferie i et år, før man ret faktisk kan holde ferien.

Fremover kan du bruge dine feriedage i takt med, at du optjener dem i stedet for at vente til året efter. Som hovedregel vil du optjene og afholde ferie i perioden 1. september til 31. august. Det vil dog være muligt at afholde ferien i yderligere fire måneder frem til den 31. december. Herunder beskriver vi kort nogle væsentlige hovedpunkter i loven:

  • Fremover optjener du 2,08 feriedage pr. måned, du er ansat. Altså optjener du 25 dage, hvis du er ansat et helt år. Og det er uanset, om du arbejder fuld tid eller deltid.
  • Du kan bruge ferien allerede i måneden efter, du har optjent den. De 2,08 dage, du optjener i september, kan du bruge allerede i oktober. Den mest anvendte model er, at man får ferietillægget i to udbetalinger. Den første sammen med lønnen for maj og den anden udbetaling med lønnen for august.
  • Når det bliver efterårsferie, har du kun optjent 2,08 dages ferie og har ikke nok til en hel uges ferie i oktober, men som noget nyt har din arbejdsgiver mulighed for at give dig ferie på forskud. Dog kommer din feriekonto hermed i minus.
  • I praksis er der mange, der har flere end 25 feriedage. Det skyldes særlige aftaler i deres overenskomst eller lokalaftale, og det ændres der ikke ved. Hvis du har flere end 25 dage, så har du selvfølgelig mindre brug for ferie på forskud.

Du kan læse meget mere om den nye ferielov, bl.a. om varsling og ferietillæg på DSL's hjemmeside.

Mit DSL