Gå til sidens indhold

De grønne spirer – hvad kan vi egentlig?

Årsskiftet betyder begyndelsen på enden af uddannelsen for årgang 21, og det har fået SLing-studerende Clara Ryge Carlsen til at fundere over, hvilke kompetencer man har som nyuddannet, og hvad fremtiden skal bringe, i indlægget her.

Clara

Fotoet er venligst udlånt af Clara Ryge Carlsen

Med tre et halvt år i bagagen og en fremtidig jobsøgning, der med stormstyrke nærmer sig i horisonten, står man som ung, spirende DSL’er, tilbage med nogle vigtige spørgsmål: Hvem er jeg som fagperson, og hvad kan sådan en som mig byde ind med på et konstant forandrende og presset jobmarked?

Jeg nærmer mig med hastige skridt det sidste led af min 4-årige uddannelse som skov- og landskabsingeniør. De seneste tre år har lært mig meget i alverdens retninger, både inden for juridisk metode, økonomiske beregninger og ageren i digitale geodataplatforme. Vi bruger fire år på at få viden, der åbner verden fra alle tænkelige vinkler. Ofte ender man efter nyt endt kursus og ny viden i bagagen med at stå tilbage med følelsen af, at verden endnu engang er mere kompleks end først antaget, og paradoksalt nok også, at der nu er endnu mere, man ikke ved noget om. Samtidig slår tanken ned, at hvis ikke jeg selv ved, hvad jeg ved og ikke ved, hvordan skal jeg så kunne overbevise min arbejdsgiver om, hvor uvurderlig sådan en som mig i virkeligheden er?

Derfor besluttede jeg at forsøge at gå i dybden med, hvad den store bredde, jeg nu har tilegnet mig, i virkeligheden kan bruges til ude i den virkelige verden. Her var der en sætning, der stod lysende klar: ”Grøn bred ballast med en uvurderlig evne til at kunne finde kompromisser og være løsningsskabende i selv de mest håbløse kombinationer af folk, forventninger og faglig viden.”

Der er mange uddannelser, hvor man bliver specialist inden for et givent område. Det gør sig ikke gældende for DSL’s spirende grønne skud. Her får vi en evne og faglig ballast til at kunne agere mellem specialisterne og finde på en løsning, der tilfredsstiller alle parter i en bæredygtig sammensætning, hvor der både bliver taget højde for økonomien, økologien og de sociale krav og forventninger. Det er den evne, der gør, at vi i en verden med uvurderlige faglige specialister har vores store berettigelse til at få tingene til at fungere. Som evolutionens flora og fauna bliver Skovskolens grønne spirer uddannet i at kunne tilpasse sig og leve i symbiose med vores kompetente specialiserede kolleger.

Allerede nu, et halvt år inden vi dimitterer, er snakken om, hvor vi gerne vil ende, og i hvilken retning vi ser os selv, begyndt at brede sig.

Drømme, håb og holdninger skiller vandene. Jeg selv er blevet grebet af lysten til at vende snuden mod København og læse videre til kandidat i Skovbrugsvidenskab. Her håber jeg på at kunne bruge min brede ballast til at komme dybere ned i emner inden for klima og økonomi, mens jeg fastholder min grønne forvalterbaggrund som trædesten. Jeg føler mig sikker i, at jeg i min videre færden i fremtiden inden for både uddannelse og job vil kunne bruge den praksisnære tilgang, som studiet har givet mig

Mit DSL