Gå til sidens indhold

DSL's formand i Altinget: Skovnaturen er ikke på afveje

Når man læser om biodiversiteten i Danmark, får man indtrykket, at alt går i den forkerte retning. Der er uden tvivl plads til forbedring - også i skovnaturen - men faktisk ser vi også fremgang. Det viser bl.a. den danske skovstatistik, hvor man siden 2002 har fulgt skovenes udvikling. Og her er det tydeligt, at skoven på en række forhold er i støt fremgang.

En af de forhold er skovarealet, altså den del af Danmarks areal, hvor der gror skov. Skovarealet er støt stigende. Ser man på det seneste årti, er arealet steget med ni procent eller ca. 50.000 hektarer, som svarer til et areal på størrelse med hele Falster, på blot 10 år. Lige nu er 14,5 % af Danmark dækket af skov

At skovene bliver flere, er selvfølgelig ikke nok i sig selv, men kigger vi på selve skovene og faktorer, der er vigtige for biodiversitet, ser vi også fremgang.

Det er fx flere hjemmehørende træarter og mere løvskov med bøg og eg, der understøtter det danske dyre-, plante- og svampeliv.

Mængden af dødt ved – som er særligt vigtig for svampe og insekter - er ligeledes svagt stigende, siden målingerne i skovstatistikken startede. Ændringer lavet i driften af skovene de seneste 30 - 40 år begynder nu at være målbare, og det er netop den lange tidshorisont, der er væsentlig at holde sig for øje. Vi ser også en stigende andel af skovbevoksninger, hvor det er uensaldrende træer i stedet for, at alle træerne har samme alder og ryddes på en gang. Det betyder, at driften er mere naturnær med træer i forskellige aldre og spredte lysninger i skoven.

Nylige undersøgelser i regi af Naturstyrelsen har også vist en fremgang for sjældne dødtvedsarter – altså arter tilknyttet døde træer. Heriblandt arter, der tidligere var erklæret uddøde i Danmark.

Alt i naturen er ikke galt, selvom debatten har givet det indtryk. Der er sket fremgang i en række forhold samtidig med, at skovene leverer møbeltræ, bygningstømmer - der er et klimavenligt alternativ til beton og stål - samt træ til energi. Samtidig benytter borgere og friluftsorganisationer skovene til ophold og aktiviteter – selvfølgelig – hvilket er et stort samfundsgode, på linje med biodiversitet og de fantastiske co2-venlige produkter, der bare står og gror og gror og gror.

I DSL mener vi, at mange nye tiltag og det store fokus på udlægning af urørt skov er interessant. Men vi mener ikke, at det har fået nok opmærksomhed, at vi faktisk har lavet væsentlige forbedringer gennem målrettet skovdrift siden starten af 90’erne. Vi mener også, at fokus på urørt skov er unuanceret og ikke respekterer naturens processer, for med målrettet forvaltning og langsigtede hensyn i drift af skovene er vi allerede i gang med at forbedre naturindholdet i skovene.

I DSL er vi grundlæggende af den opfattelse, at skovarealets mange funktioner til friluftsliv, natur-/miljø-/klimahensyn og produktion af lækre og bæredygtige råstoffer netop er et gode, der bedst forvaltes ud fra flersidige hensyn og ikke kun med fokus på et enkelt forhold.

 Vi mener, at flersidige hensyn har højesteprioritet, så debatten ikke bliver et enten/eller mellem urørt skov og skovdrift og risikoen for at miste de andre goder. Det vil være ærgerligt, når skovstatistikkerne viser, at der er lavet væsentlige forbedringer på naturindholdet  

Mit DSL